En fabelagtig skitur til
Lofsdalen
Leder I efter en ny destination til skituren, vil Lofsdalen være det rette sted. Med kun 5 timers kørsel fra Oslo ankommer I til et smukt vinterparadis.
Lofsdalen
En skiferie for alle
Er det første gang på ski, er Lofsdalen et godt valg. Her er tempoet roligt, der er god plads, færre gæster og stort overskud. Har I derimod erfaring, kan Lofsdalen også sagtens udfordre jer – Området er for alle.
Der er i alt 25 pister, både lette for begyndere og mere stejle for dem, som søger sus og udfordring. Derudover er der rig mulighed for off-piste i dyb sne.
Lofsdalen er en lille bjerglandsby med kun 156 faste indbyggere, men byen kan rumme op til 10.000 turister i de travleste perioder. For mange danskere er Lofsdalen et overset sted, på trods af at det rummer Sveriges 9. største skiområde.
Hele området er udviklet med fokus på, at alle skal kunne komme op i højderne på en let og bekvem måde. De to 6-stolslifte tager jer nemt op ad bjerget. Pisterne er desuden sydvendte, så man kan nyde den dejlige sol og lidt mildere temperaturer. Oven i hatten får man også udsigt til Idre Fjäll.
Lofsdalen ligger i den sydlige del af Härjedalen, lidt længere sydpå i forhold til Åre og Vemdalen. Hovärken, på hele 1125 meter over havet, er områdets højeste punkt, og bjerget har den største faldhøjde syd for Åre, med hele 492 meter.
Lofsdalen er et fantastisk sted for enhver ski-entusiast. Her finder I gode skibakker og langrendsløjper i smuk og uberørt natur. For de eventyrlystne er der off-piste-muligheder og stejle skråninger at boltre sig på. Skulle I have brug for lidt ekstra hjælp til at udvikle jer eller komme i gang på ski, er der også en skiskole.
Skiskolen er populær blandt alle, da de mange hold og kategorier gør det muligt for hele gruppen at stå på ski. Og skulle du have et handicap, er dette heller ikke en udfordring.
6 hurtige
- 9 lifte i alt
- 25 pister med forskellige sværhedsgrader
- 3 parker
- 1 skicrossbane
- Børneområder
- Stejleste pist har en hældning på 42 grader
En unik oplevelse
Mulighed for aftenski
Kunne I tænke jer at udforske Lofsdalen om aftenen, er aften-ski også en mulighed. Fra uge 52 til uge 15 er det muligt hver onsdag indtil kl. 20.00 at få denne specielle oplevelse. Tag liften op og nyd det flotte syn af den oplyste pist og den fantastiske udsigt over Lofsdalen.
Vælger I Lofsdalen som jeres næste skiferiedestination, er I garanteret hjemlig hygge og personlige oplevelser. Det er vigtigt for lokalsamfundet at værne om denne atmosfære, hvilket er grunden til, at personalet i området primært består af lokale indbyggere.
Man er sikret en fabelagtig skitur fyldt med oplevelser i Lofsdalen.
Sådan foregår indkvartering på jeres skitur
Man bor i lejligheder, der varierer i størrelse – jo tidligere man bestiller skolens rejse, desto større er muligheden for at få de største lejligheder.
Dag 1
Kl. 16.30. Bussen ankommer til skolen og pakkes
Kl. 17.00. Afgang fra skolen
Kl. 19.30. Seneste mødetid ved færgen
Kl. 20.00. Afgang fra Frederikshavn
Kl. 23.35. Ankomst Gøteborg
Dag 2
Kl. 09.00.
Ankomst til Lofsdalen
Tjek ind i lejlighederne
Udlevering af ski og liftkort
Skiløb
Dag 3
Hele dagen: Skiløb
Dag 4
Hele dagen: Skiløb
Dag 5
Fra kl. 08.30. Bagageopbevaring og omklædning i samlingslokale
Skiløb
Kl. 10.00. Tjek ud af hytterne
Aftal selv med chaufføren ift. pakning af bussen
Kl. 16.30. Afgang fra Lofsdalen
Dag 6
Kl. 03.30. Seneste mødetid ved færgen
Kl. 04.30. Afgang fra Gøteborg
Kl. 08.00. Ankomst til Helsingør
Kl. 11.30. Forventet hjemkomst til skolen
Ovenstående er kun et forslag og kan tilpasses helt efter jeres ønsker.
Studieturer
Hvor kan studieturen ellers gå hen?
Hos Akini Rejser arrangerer vi skolerejser til hele verden, og her kan du finde inspiration til alt fra skituren til storbyrejsen eller den aktive rejse.