Hvis indhold & pris er vigtig for jer

Skolerejser til storbyen Warszawa

Warszawa er mere end blot Polens største by. Her møder I en fascinerende blanding af historie og moderne liv. Udforsk den gamle bydel, hvor hver brostensbelagte gade fortæller en historie. Lad jer betage af de smukke bygninger og oplev en kultur, der er i konstant udvikling. Med Wisla-floden som smuk kulisse, er Warszawa en by, der byder på uendelige muligheder for oplevelser.

Warszawa

En grusom og fascinerende historie

Lad jer fortrylle af Polens pulserende hovedstad, hvor historien ånder i hver en mursten. Byen, der næsten blev slettet af kortet under 2. verdenskrig, har rejst sig som en fønix af asken. Gå en tur i den gamle bydel, hvor bygninger og tårne fortæller historier om en fortid fyldt med både sorg og håb. Det imponerende kongelige slot, genopført efter krigen, står som et symbol på byens stærke ånd.

Oplev kontrasterne mellem den gamle og den nye by. Warszawa er en by i konstant forvandling, hvor tradition og modernitet smelter sammen. Fra de grå efterkrigsår til en farverig og levende metropol – Warszawa er en by, der vil overraske jer!

Stare Miasto

Da kun omkring 15% af Warszawas bygninger har overlevet krigen, er det ikke mange ældre bygninger man kan opleve. Der er dog en undtagelse – den gamle bydel Stare Miasto. Bygningerne her er primært genopført, men det er helt sikkert en gåtur værd for at opleve området. De små brostensbelagte gader og smukke springvand leder jer hen på markedspladsen som er særdeles smuk. Området er på UNESCOs verdensarvsliste.

Braga

Hvis man ikke kan få nok nostalgi og historie, er der også en anden bydel, som kaldes for ”den gamle arbejderbydel” i Braga.

Braga er ikke en del af det officielle centrum og på grund af det, undgik bydelen også de helt store ødelæggelser under 2. verdenskrig. Det har så banet vejen for kreative sjæle, som har kunne se potentialet i at lave en ny og hip bydel i gamle Braga.

Her er det muligt at sidde på en cafe og nyde historiens vingesus, mens I bliver mødt af den kreative klasse, fyldt med kunst og kultur. Området indeholder en masse smarte café- og spisesteder, samt gallerier og meget andet kultur.

En unik oplevelse

Bygninger og arkitektur

Pawiak fænglset

I Warszawa kan man få en oplevelse, som man ikke kan sammenligne med noget andet. Pawiak fængslet blev opført i årene 1829-35. Det er opkaldt efter gaden Ulica Pawia som oversat til dansk er ”påfuglegade”. Selvom stedet lyder som en smuk og hyggelig lokation, er det bestemt ikke det historien fortæller os. Efter Tysklands invasion af Polen overtog Gestapo stedet og gjorde det til en del af Warszawas koncentrationslejr.

Efter 2. verdenskrig blev fængslet ikke genopbygget, men man kan besøge kælderen, som overlevede og er nu i dag et spændende museum.

Det Royale Slot

Slottet er også er kendt som Paladset for kultur og videnskab, er et meget fremtrædende vartegn i Warszawa. I 1619 blev slottet bygget og var sted for de polske monarker og kejsere igennem tiden. Slottet er blevet ødelagt utallige gange i historien, men er hver gang blevet genopbygget. Nu er det især en populær turistattraktion og en oplevelse at komme ind og se indretningen og de udstillinger der er på slottet.

Kulturpaladset

Kulturpaladset er en ikonisk bygning i Polen og dette er ment på godt og ondt. Paladset blev skænket som gave til det polske folk af Sovjetunionens diktator, Josef Stalin. Det er bl.a. også derfor at bygningen er meget kontroversiel og deler vandene i Warszawa og Polen generelt.

Kulturpaladset bruges i dag af kulturelle og offentlige institutioner. Man kan finde både biografer, teatre, biblioteker, konferencesale samt sports- og forskningsfaciliteter.

Det er helt sikkert et besøg værd, både for oplevelserne som paladset huser, men i den grad også dens skyskraber lignende udseende udefra. Man er ikke i tvivl om at byggestilen er typisk sovjetisk og minder om daværende KGB-bygninger.

Og meget, meget mere…

De ovenfor nævnte bygninger er bare et lille udspil af hvad der er værd at se i Warszawa. Storbyen huser et hav af nye og gamle bygninger, med hver sin unikke arkitektur og historie.

Warszawa har også rigeligt med modernistisk arkitektur bl.a.:

  • Warszawa Rising museum
  • Nationalstadion
  • Warszawas universitetsbibliotek
  • Grand Theater

Lazienki

Afslapning i grønne omgivelser

Beroligende grønne områder og et smukt palads på en ø, lyder måske mere som et eventyr end virkelighed. Lazienki er en skøn oase og et populært søndagshotspot.

Paladset blev oprindeligt bygget i 1600-tallet som et privat badehus og parken blev indrettet som en privat have i 1722. I dag er det hjemsted for statuer, pavilloner, caféer, søer og endda et teater.

Har man brug for en pause fra storbyens trummerum, er Lazienki ideel. Søger I en rejse smæk fyldt med oplevelser, historie og storslået arkitektur, er Warszawa virkelig stedet at tage hen. Her bliver I mødt af historie og kultur på hvert gadehjørne.

Warszawa

Forslag til program

Mandag

Kl. 17.00.     Bussen ankommer til skolen, og pakkes

Kl. 17.30.     Afgang fra skolen

Kl. 20.00.    Seneste mødetid ved færgen i Gedser

Kl. 20.15.    Afgang fra Gedser

Kl. 20.15.    Ankomst til Rostock

Tirsdag

Kl. 09.30.    Ankomst til jeres hostel
Værelserne er ikke klar, men bagagen kan opbevares.

Program

Kl. 15.00.    Der kan tjekkes ind på jeres værelser

Onsdag

Kl. 08.00.     Morgenmad

Program

Torsdag

Kl. 08.00.     Morgenmad

Program

Fredag

Kl. 06.30.          Morgenmad

Tjek ud af værelser og pakning af bussen

Kl. 07.30.          Afgang fra Warszawa

Kl. 20.00.          Seneste mødetid ved færge i Rostock

Kl. 20.15.          Afgang fra Rostock

Kl. 22.15.          Ankomst til Gedser

Kl. ca. 24.00.    Ankomst til skolen

Ovenstående er kun et forslag og kan tilpasses helt efter jeres ønsker.

Kom med til Oberhof

Oberhof byder på masser af aktion i form af alt fra bobslædebane på 1.345 meter til skihop og over til mountainbike ruter i Oberhofs smukke natur.

Er I klar til at komme med på en rejse fyldt med fart over feltet?

Skal turen gå til storbyen?

London byder simpelthen på nogle af de største oplevelser, som vores storbyer kan byde på. Kombinér store oplevelser og fagligt indhold for elever og studerende, når turen går til Englands hovedstad.

Kom med op på pisterne

Sälen er blevet et af de steder, hvor mange skolerejser går hen, når der er skitur på programmet. Med over 100 pister er hele området, er der rig mulighed for, at eleverne og de studerende får rygsækken fyldt med gode minder, når turen går hjemad igen.