Vrådal
Er enestående oplevelser nær bjerge, søer og skov noget for jer? Så er Vrådal den perfekte destination – en aktiv tur i smukke omgivelser med masser af muligheder.
Mellem 2 søer, Vråtan og Nisser ligger Vrådal. Et område som er formet af den sidste istid og har skabt et smukt ølandskab.
Vrådal
Natur og aktiviteter
Vandreture i fjeldet
Vrådal byder på vandreruter i alle sværhedsgrader. Roholtsfjell (1005 m.o.h.) giver unikke udsigter, mens Venelifjell fører jer gennem bjergskovsterræn med chance for at møde elge og opleve den imponerende “Store Stein” – en 10 meter høj klippeformation på over 1000 tons.
Aktiviteter på vand og land
Lej kano, kajak eller SUP og oplev fjorden fra vandsiden. På land kan I prøve bueskydning, klatring og rappelling fra klatretårnet i Straand Sommerland – eller blot nyde en rolig gåtur i eventyrlige omgivelser.
Fiskeri
I søerne Nisser og Vråvatn kan I fange ørred, aborre, fjeldørred og hvidfisk. Fiskekort købes lokalt og giver adgang til de fleste søer i området.
MS Fram
Sommeren i Vrådal giver mulighed for en tur med MS Fram – en tidligere slæbebåd, der i dag sejler som charter- og turbåd i fjorden.
Vrådal
Historie, kultur og seværdigheder
Kongsberg og Norges største stavkirke, 342 meter under overfladen og 2300 meter inde i et bjerg, ligger Kongsberg sølvminer. Sølvminerne har en temperatur på 6 grader, så ved besøg skal man huske sit varme tøj, selvom det er sommer.
På køreturen i minetoget får man en oplevelse som er helt særlig. Man kommer tæt på det virkelige arbejdsliv i minerne. Temperatur, fugtighed og manglen på dagslys gør virkelig indtryk.
På turen til Kongsberg kommer man forbi Norges største stavkirke, Heddal Stavkirke. Kirken er helt særlig og absolut et besøg værd. På trods af sit middelalderlige udseende er kirken stadig i brug som sognekirke den dag i dag.
Søger I en aktiv rejse lidt ud over det sædvanlige, er Vrådal et sikkert valg. Her får man historie, smuk natur og fysiske prøvelser uanset hvad temperamentet er til.
Vrådal
Praktisk om rejsen
Varighed
5 dage / 4 nætter
Prisniveau
Fra kr. 1.525 pr. person (v/50 personer)
Inkluderet
Transport i langtursbus med vippesæder, dvd og kaffemaskine, færgeoverfart, 4 overnatninger i lejligheder, leje af stor køkken og spisesal, samt bidrag til Rejsegarantifonden
Ikke inkluderet
Ophold i enkelt- og dobbeltværelser, pension, aktiviteter, guider/instruktører og forsikringer.
Indkvartering
Man bor I lejligheder med 4 – 8 senge. Lejlighederne er indrettet med opholdsstue og køkkenafdeling. Der er også mulighed for at leje kompleksets storkøkken og spisesal, så I kan spise sammen og bruge spisesalen til samlingslokale om aftenen.
Dagsprogram eksempel
Dag 1
Kl. 07.00. Bussen ankommer til skolen, og pakkes
Kl. 07.30. Afgang fra skolen
Kl. 08.30. Seneste mødetid ved Fjordline i Hirtshals
Kl. 09.30. Afgang fra Hirsthals
Kl. 13.25. Ankomst Kristiansand
Kl. 16.15. Ankomst til Vrådal og tjek ind på Vrådal ferielejligheder
Dag 2
Morgenmad (medbring madpakke og vand til turen)
Dagstur vandretur til Roholtfjellet, som topper ved 1100 m.o.h.,
undervejs demonstreres brug af kort og kompas i fjeldet.
Varighed 8 timer – turen er med guide.
Dag 3
Morgenmad (medbring madpakke til dagen)
Klatring og rappelling i et af Skandinaviens højeste fritstående
klatretårn. Turen starter med sikkerheds undervisning.
Varighed 4 timer – turen er med instruktør/guide
Sejltur med MS Fram
Dag 4
Morgenmad (medbring madpakke til dagen)
Kanotur på Nisser. Turen starter med sikkerheds undervisning,
derefter er turen på egen hånd. Guide kan tilkøbes.
Varighed 5 timer
Dag 5
Kl. 10.15. Tjek ud og pakning af bus
Kl. 10.45. Afgang fra Vrådal
Kl. 13.30. Seneste mødetid ved Fjordline i Kristiansand
Kl. 14.30. Afgang fra Kristiansand
Kl. 18.15. Ankomst til Hirtshals
Kl. 19.15. Forventet hjemkomst til skolen
Kontakt os i dag!
Drømmer I om en aktiv skolerejse, hvor fjeldluft, kano og fællesskab går op i en højere enhed?
Hos Akini Rejser hjælper vi jer med at skabe en tur til Vrådal, der klapper – fra første idé til I står på bussen hjem med røde kinder og grin i maven.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er inkluderet i en skolerejse?
Alle skolerejser inkluderer transport, overnatning, morgenmad og et fagligt program med relevante udflugter og aktiviteter. Vi tilpasser altid indholdet, så det passer til jeres klassetrin og faglige mål.
Kan programmet tilpasses undervisningen?
Ja, selvfølgelig. Vi skræddersyr hver rejse sammen med jer, så programmet passer til jeres undervisning, fag og ønsker.
Er rejsen egnet til alle elever?
Ja – vi sammensætter rejsen, så alle kan deltage på deres niveau. Har I særlige behov i gruppen, finder vi løsninger, der passer til jer.
Hvordan planlægges rejsen?
Vi planlægger rejsen i tæt dialog med jer – fra første idé til afrejse. I får en fast kontaktperson, der hjælper med alt det praktiske, så planlægningen bliver nem og tryg.
Hvordan sikrer I, at alt klapper under rejsen?
Vi er med jer hele vejen – både før, under og efter turen. Vores erfarne rådgivere sørger for, at alt er planlagt, bekræftet og klar, så I kan fokusere på eleverne og oplevelserne.
Hvordan bestiller vi?
Kontakt os med jeres ønsker, så laver vi et skræddersyet tilbud til jer. Når alt passer, booker vi rejsen og klarer planlægningen sammen med jer.